Nu har kommunen langt om længe givet den sidste tilladelse, og dermed skulle alle formalia være ryddet af vejen!
HOFOR er gået i gang med at udarbejde udbud, hvilket de forventer, at de er færdige med inden for en måneds tid. Så er der en frist på 1 måned, hvor der kan bydes på opgaven.
Når HOFOR har besluttet, hvilken entreprenør de vælger, kan vi gå i gang med at indhente tilbud på vej- og fortovsrenovering. Det vil ske i samarbejde med en professionel rådgiver. Der vil derefter blive indkaldt til (ekstraordinær) generalforsamling, hvor der også skal tages stilling til finansiering. Selvom vi har sparet op i længere tid, har vi ikke nok i banken til en samlet renovering.
Der vedhæftes til information tegninger over placeringen af regnbede samt P-forbudszoner.
Med venlig hilsen
Bestyrelsen